Bliv medlem af Konservative Studerende i dag

Meld dig ind nedenfor

Vores historie

Konservative Studerende har rødder tilbage til Studenterforeningen i København, som blev grundlagt d. 16. maj 1903 i København under navnet “Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen”. Det var på daværende tidspunkt en fraktion med tilknytning til partiet Højre.

 

I 1909 blev denne stiftet som en rigtig forening ved navn “Studenterforeningens Konservative”. Efterfølgende skiftede den københavnske forening navn til “Konservative Studenter”. Den københavnske forening var en vigtig faktor i det københavnske studentermiljø og forsynede Det Konservative Folkeparti med politiske skikkelser som Aage Kidde, John Christmas Møller, Ole Bjørn Kraft, Aksel Møller, Per Stig Møller m.fl.

 

D. 4. september 1934 oprettedes på Aarhus Universitet en lignende studenterforening, som efter Københavnsk forbillede fik navnet Konservative Studenter. Der gik dog mange år før denne forening opnåede en størrelse, der kunne sammenlignes med den i København, og i mangel af et formaliseret samarbejde var det den københavnske forening, som slog tonen an. Den københavnske forening kom senere til at hedde “Konservative Studerende i Hovedstaden”, mens den aarhusianske fastholdt betegnelsen Konservative Studenter. 

I 1964 besluttede de to foreninger i København og Aarhus at gå sammen for at stifte Konservative Studenters Landsorganisation. Undervejs skiftede organisationen navn til Danmarks Konservative Studerende, inden landsorganisationen i 2011 ændrede navn til Konservative Studerendes Landsorganisation, som den også hedder i dag. Til dagligt omtales foreningen som Konservative Studerende eller KS.

Konservative Studerende er en selvstændig organisation, der ikke er underlagt Det Konservative Folkeparti. I dag har organisationen et tæt samarbejde med Det Konservative Folkeparti, men er en organisation, som favner alle borgerlige studerende. Organisationen har således mange medlemmer, der ikke er konservative, men blot betragter sig som borgerlige.

Hvert år i oktober bliver det årlige Landsråd afholdt, hvor organisationens daglige ledelse, forretningsudvalget, bliver valgt. 

Bliv en del af
Konservative Studerende

Det koster kun 75 kroner – Du kan melde dig ind via knappen nedenfor eller ved at overføre 75 kr. til 500011 på MobilePay (husk at skrive navn og telefonnummer i kommentarfeltet)

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.